Endnu en ballerina fra Mai-Tai
Mai-Tai leveret endnu en vidunderlig Ballerina! Mamma Mia er efter Wilkens og født 2012. Hun tegner til at gå sin berømte mor og sucessfulde søstre i hov-sporene når det gælder bevægelse og temperament.
Afstamning
Født 2012
Efter Wilkens/Mid-West Ibi-Light
Læs mere om Mamma Mia’s mor Lindelygaards Mai-Tai her.
Hannoveranerhingsten Wilkens, født 2004, er efter Waterford/Falkland/Lanthan og er kåret med præmie i Hannoveranerforbundet i 2007 samt godkendt i Dansk Varmblod og en række andre avlsforbund.
Wilkens’s far Waterford blev kåret som fløjhingst ved hingstekåringen i Verden i 1999. Efterfølgende blev han suveræn vinder af sin materialprøve i Adelheidsdorf med 154,48 p. i dressur. Falkland har vist sig gennemslagskraftig både med hensyn til avl af sikre hoppelinjer og konkurrenceheste på højt niveau. F.eks. datteren ”Uno” Frederica, der i 2009 modtog guldmedalje i Dansk Varmblod for en meget flot afkomssamling. Wilkens var præmiehingst i Verden som bedste gangartshingst. Han er en imponerende ”op ad bakke gående” hingst, der både fra fars og mors side har modtaget stor ridelighed. Wilkens første følårgange har været af høj kvalitet, og tydeligvis har de fået hans imponerende trav- og galopbevægelse sammen med hans særdeles gode temperament.
Wilkens er kåret i DV, Hannover og Oldenburger Verband.