Mia-Bella får ny rytter
Efter flere års sucessfuldt samarbejde, har vi på baggrund af anbefaling fra Hans-Jørgen og Dorthe Hoeck, besluttet at Mia-Bella fremover skal rides af Joachim Thomsen.
Vores sølvmedaljehoppe Søbakkehus Mia-Bella e. Blue hors Don Schufro / Midt West Ibi-Ligh har tidligere vundet dressurchampionatet for 4-års med Dorthe Hoeck i sadlen og det er alene på baggrund af anbefalingen fra Dorthe at Søbakkehus Mia-Bella, er kommet til Dressurstald Willum-Thomsen.
Søbakkehus Mia-Bella er nu 6 år og står over for en videreuddannelse i dressur. Nete der har besøgt Mia-Bella hos Rune og Joachim for at se Søbakkehus Mia-Bella under sin nye rytter, er allerede meget tilfredse med det nye samarbejde og glæder sig til at se, hvad fremtiden vil byde for denne nye ekvipage. – Jeg glæder mig meget til at komme ud på stævnebanerne med Søbakkehus Mia-Bella, når først vi har fundet ind til hinanden. Med hjælp fra Rune er den første uge gået rigtig godt, fortæller Joachim.